Copy

Opdatering efter valget

Stor artikel om Åbn Åens historie og status

Politiken har lavet en stor interviewartikel om Åbn Åen-projektets historie og status. Den kan ses her.

Interviewet er foretaget under valgkampen og det oplagte spørgsmål er, hvad valget siden har betydet for vores projekt? En del af vores anbefalede kandidater fik gode valg og/eller kom i Folketinget, så det er positivt.

Der er kommet ny regering og derfor er det også centralt, hvad den nye regering har lovet i valgkampen og her i Politiken Byrum får vi en udmelding:

Det vigtige er, at Socialdemokraterne anerkeder, at staten er ansvarlig for at finde en løsning for området - også for et højere beløb end hvad forhendværende Transportminister Ole Birk Olesen ville bidrage med. Så det vi ved er, at der kommer til at være forhandlinger mellem kommuner og stat om den konkrete løsning og fordeling. Vi ved mindre om hvordan projektet kan udformes, men ting som biodiversitet, klimatilpasning (til både hedebølger og skybrud) og boliger/løft af boligområder ser ud til at være højt på dagsordenen alle steder.

Det er selvfølgelig helt afgørende for os, at åen og skybrudsparken er en del af pakken. Jo mere staten bidrager økonomisk, desto mere åpark kan vi få. Og det er også rimeligt, at det koster staten nogle penge, for Bispeengbuen er statens vej og ansvar.

God weekend fra Åbn Åen!
Del
Piiip
Videresend
Copyright © 2019 Miljøpunkt Nørrebro, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.