Copy

Kommunerne skal lægge arm med Transportministeren

Så er det nu det afgøres, om vi kan nedrive Bispeengbuen og åbne etape 1 af Ladegårds Å

Politiken skriver søndag, at København og Frederiksberg mødes med Transportminister Ole Birk Olesen senere denne måned. Med til mødet har man et krav om, at staten skal være med til at betale for nedrivning af Bispeengbuen. Staten ejer Bispeengbuen og har dermed et ansvar for at skabe en bedre løsning for området, efter at Bispeengbuen har bidraget med forurening og støj i 50 år

Hvis der ikke laves en aftale om en ny løsning, så vil staten bruge 125 mio. kr. på at levetidsforlænge Bispeengbuen, så den kan stå i mindst 55 år mere. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) siger til Politiken: »Bispeengbuen opfylder sit trafikale formål som vigtig vejforbindelse mellem København og Nordsjælland«. Der er dog en lille åbning til forhandling, fordi Transportministeren gerne vil af med ansvaret for Bispeengbuen.

Det er nu vi får at se, om regeringen vil stoppe 'hovedstadsmobningen' og gøre noget konkret. Indtil nu har hovedstadspolitiken båret præg af signalpolitik og meget langsigtede planer (læs: efter valget). Regeringen har brugt det meste af en uge på at lancere udspil om ren luft og mindre støj om mange år. Lynetteholmen, som er en plan om at bygge en ø til fremtidens tilflyttere i år 2070, har også fyldt rigtigt meget i medierne, selv om regeringen har afsat cirka nul kroner til den.
 

Hvad med os der allerede bor her?

Staten betaler rask væk infrastruktur i hele resten af landet, så hvorfor skal alt koste 'nul kroner' i hovedstaden? Som Jan E. Jørgensen siger i artiklen, så er det et udtryk for, at staten 'vælter omkostninger' over på hovedstadens beboere. Og det er en væsentlig grund til, at boliger er så dyre og at vores grønne områder er under pres.

Det er tid til, at staten investerer i hele Danmark og Bispeengen er et godt og konkret projekt at starte med. Hvis du er enig, så kan du skrive en e-mail til Transportminister Ole Birk Olesen.

Tryk på denne knap og så kommer der en kladde op, som du kan sende til trm@trm.dk.

Send mail til Transportministeren
Del
Piiip
Videresend
Copyright © 2018 Miljøpunkt Nørrebro, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.