Copy

Pressemeddelelse

02/09/22

Jagten på cykeldage sætter ind

Foto: Jens Hasse, Cyklistforbundet
Sønderborg Kommune og Cyklistforbundet opfordrer forældre til at støtte op om deres børns cykling, når kampagnen Alle Børn Cykler den 5.-18. september kører på flere af kommunens skoler, og skoleelever dyster om flest cykeldage.
2.058 elever fordelt på 112 klasser og 16 lokale skoler deltager fra på mandag i den landsdækkende kampagne. Det bringer kommunen på en 8. plads på landsplan. Kampagnen har til formål at få flere børn til at cykle i hverdagen, og det glæder borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen, at skolerne bakker op.
 
- Sønderborg er en cykelkommune, hvor mange borgere finder muligheder for at vælge cyklen som transportmiddel i hverdagen – det gælder både børn og voksne. Vi har i flere år arbejdet målrettet med cykelfremme i kommunen, og dette arbejde blev gevaldigt intensiveret i tiden op til Tour de France, hvor vi oplevede en flot tilslutning, ikke mindst fra skolerne, til de mange cykelevents. Tour de France var en engangsbegivenhed, men vi cykler stadig i Sønderborg, og den cykelglæde Tour de France bragte med sig, holder vi fast i, siger Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen, der samme dag som kampagnen starter, er inviteret til at bidrage i en paneldebat om børnecyklisme ved Den Nationale Cykelkonference i Vejle den 5. september.
https://www.vejdirektoratet.dk/tema/den-nationale-cykelkonference-2022
 
Vigtigt at forældrene bakker op
Al cykling tæller i jagten på cykeldage i kampagneperioden: Til og fra skole, i fritiden til spejder, sport og vennebesøg samt cykelture med familien i weekenden.
 
Og det er vigtigt, at forældrene bakker op om deres børns cykling. Det siger vicedirektør i Cyklistforbundet, Jane Kofod.
 
”Forældrene kan fx hjælpe deres børn til at blive glade cyklister ved at vise det gode eksempel; altså ved at cykle selv. Men de kan også sørge for at cykeludstyret er i orden – at cyklen er i orden og pumpet, så det er en god oplevelse for barnet at cykle. Og så kan de lave en fast aftale med børnene om, at de skal cykle som en del af Alle Børn Cykler kampagnen.”
 
Kampagnen er top-relevant
Alle Børn Cykler kampagnen har næsten aldrig været vigtigere. Færre og færre børn cykler, og en helt ny undersøgelse viste, at hver 4. barn ikke havde cyklet den seneste måned.
”Det er virkelig vigtigt, at vi får knækket den kurve, da det af mange årsager er vigtigt at børn cykler til skole og fritidsaktiviteter. Det er sundt og det giver dem også en stor frihed, at de kan transportere sig selv,” siger Jane Kofod.
 
Ny præmie til udskolingen og lokal lodtrækning
Kampagnen, som Cyklistforbundet kører i samarbejde med Jyske Bank og Novo Nordisk Danmark, sluttes af med at kåre Årets Børnecyklist og årets vinderklasse, hvor elever og lærer kan se frem til at modtage en lækker mountainbike sponseret af HF Christiansen.
 
Som noget nyt har Alle Børn Cykler i år et specielt tilbud til udskolingsklasserne, og de kan vinde en ekstra præmie. Blandt de deltagende udskolingsklasser bliver der trukket lod om et gavekort på 3000 kroner fra Coop365 til en klassefest.
 
Derudover trækker Sønderborg Kommune lod blandt alle aktivt deltagende klasser i kommunen om 3 x 1.000kr. til klassekassen.
 
38 kommuner har i år valgt at bakke op om kampagnen.
Kontaktinformation:
Borgmester Erik Lauritzen, mobil 27900206, ela@sonderborg.dk
Cyklistforbundet: presseansvarlig Jørgen Schlosser, mobil 27524325, jsc@cyklistforbundet.dk

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Copyright © 2022 Sønderborg Kommune
Website
Facebook
LinkedIn
YouTube






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Sønderborg Kommune · Rådhustorvet 10 · Sønderborg 6400 · Denmark