Copy

Pressemeddelelse

20/01/23

Sønderborg i Arbejde-prisen går til elfirmaet N.H. Jespersen A/S

Elfirmaet N.H. Jespersen A/S får Sønderborg i Arbejde-prisen for virksomhedens store, sociale ansvar. Især firmaets evne til at uddanne mange lærlinge gjorde udslaget for Styregruppens valg blandt de fire nominerede kandidater.
For at markere det store samfundsansvar, som mange virksomheder i Sønderborg Kommune løfter hver dag, har Styregruppen for Sønderborg i Arbejde som noget nyt besluttet at uddele Sønderborg i Arbejde-prisen. En pris, der skal uddeles én gang hvert år.
 
Den første modtager af Sønderborg i Arbejde-prisen bliver elfirmaet N.H. Jespersen A/S fra Sønderborg, der dag efter dag tager et stort, socialt ansvar for sine ansatte. Dertil kommer, at virksomheden løbende altid har mindst ti lærlinge ansat og dermed er med til at uddanne faglærte.
 
Borgmester Erik Lauritzen overrakte Sønderborg i Arbejde-prisen og roser virksomheden.
 
- N.H. Jespersen A/S er valgt, fordi der er tale om en meget rummelig arbejdsplads, der tager et meget stort socialt ansvar for at holde deres medarbejdere i jobbet. Der er både seniorordning, plads til flere kollegaer på nedsat tid på grund af sygdom, praktikker samt en række andre sociale tiltag. Samtidig uddanner firmaet mange lærlinge, og N.H. Jespersen tager langt flere lærlinge ind i forhold til virksomhedens størrelse, og det har for Styregruppen været udslagsgivende for valget af prismodtageren. Det store samfundsansvar gør, at elfirmaet N.H. Jespersen A/S er den første modtager af Sønderborg i Arbejde-prisen, siger han. 

I alt fire virksomheder var nomineret til Sønderborg i Arbejde-prisen 2023, og de andre nominerede var:
 
• Rema1000 Nørrekobbel
• BITZER Electronics
• Rema1000 Dybbøl
 
Sønderborg i Arbejde-prisen blev uddelt fredag den 20. januar på EUC Syd Sønderborg ved et arrangement, der også omfattede uddeling af Sønderborg i Arbejde-mærket til 58 virksomheder (se mere her, Sønderborg i Arbejde-mærket (CSR-mærke) | Sønderborg Kommune (sonderborgkommune.dk).
Ved markeringen blev kunstværket 4KLØVER fra kunstnergruppen Azur overrakt til prismodtageren, N.H. Jespersen.
 
Sønderborg i Arbejde:
Sønderborg i Arbejde er et partnerskab mellem virksomheder, uddannelser, fagforeninger og Sønderborg Kommune.
Partnerskabet arbejder for at skabe et fremtidssikret lokalt arbejdsmarked, hvor virksomhederne klarer sig godt, og flest muligt har et godt arbejde.
 
Kunstværket:
4KLØVER statuetten er doneret af kunstnergruppen Azur og Egernsund Wienerberger Teglværk.
4KLØVER er en vandrepris til modtageren af Sønderborg i Arbejde-prisen. Det keramiske kunstværk er bygget op om Sønderborg i Arbejde-ikonet med de fire kløverblade.
Kunstnergruppen Azur, der har lavet kunstværket, består af Vibeke Fonnesberg, Bente Sloth Møller, Alvaro Abreu og Lars Tholander.
 
Kontaktinformation:

Erik Lauritzen
Borgmester
Tlf. 27900206
 
Susanne Stefanie Krag
Teamleder, Virksomhedsservice Jobcenter Sønderborg
Tlf. 23838548

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Copyright © 2023 Sønderborg Kommune
Website
Facebook
LinkedIn
YouTube






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Sønderborg Kommune · Rådhustorvet 10 · Sønderborg 6400 · Denmark