Copy

Pressemeddelelse

22/09/2022

Alle er velkomne til officiel indvielse af Sønderborg Kaserne

Foreningerne har allerede fyldt Sønderborgs tidligere sergentskole og kaserne med liv, stemmer og aktiviteter. Derfor inviterer Sønderborg Kommune til officiel indvielse 10. oktober 2022 kl. 16.30 - 18.30.
Det summer atter af liv inden for de gamle kasernemure på Sønderborg havn. Vidt forskellige foreninger og aftenskolehold har nemlig taget lokalerne i brug.

Derfor kan alle interesserede 10. oktober blive klogere på, hvordan den nyrenoverede bygning måske er noget for dem, deres interesser og deres aktiviteter. Kommunen inviterer nemlig til officiel indvielse af huset. Og alle er velkomne i tidsrummet 16.30 – 18.30.

Interesserede kan blive klogere på både stedets militære historie og på fremtidens muligheder: Hvordan ser rummene ud, hvem der holder til her, og hvad de kan bruges til. Desuden kan man opleve udstillingsrummet “Udsigt i Verdensklasse”, hvor kommunen vil vise de seneste års store begivenheder. Man kan få et indblik i Parolesalen samt se foreningerne og deres lokaler.

To brugere vil fortælle, hvordan de allerede nu har fundet sig godt tilrette. Folk uden højdeskræk har mulighed for at komme op i flagtårnet, mens de lækkersultne bliver budt på kaffe og kage på første etage.
Indvielsen foregår 10. oktober i tidsrummet 16.30 – 18.30 i Sønderborg Kaserne på Gerlachsgade 2 på Sønderborg Havn. Alle er velkomne, og der er ingen entre. Læs mere på www.sonderborg.dk/begivenheder.
Kontaktinformation:

Erik Lauritzen
Borgmester
Tlf: 27900206

Christel Leiendecker
Formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab
Tlf: 27903989

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Copyright © 2022 Sønderborg Kommune
Website
Facebook
LinkedIn
YouTube






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Sønderborg Kommune · Rådhustorvet 10 · Sønderborg 6400 · Denmark