Yogaoraklet kommer på besøg, endnu en skøn yogaweekend og sommerhold forude 🤸♀️
Kære yogaven,
Foråret er kommet, dagene er lysere og længere. Det er også som om, energien er fornyet af de lysere dage. For mange synes sindet også lysere.
Vi har selvfølgelig lagt en masse spændende yogaplaner for de kommende forårsmåneder.
Blandt andet, får vi besøg af selveste Sussie Jensen, eller yogaoraklet, som vi kalder hende, for vi kender ikke nogen, der ved mere om yoga end Sussie. Hun har været med til at uddanne os begge, og har dyrket og studeret yoga de sidste mange år. Sussie kommer for at fortælle om yogafilosofien, mudras (som er de spændende håndyogastillinger) og pranayamas (som er de klassiske åndedrætsøvelser). Det er en tirsdag aften, og du kan købe din billet herunder.