Copy
Lukker Legestuen? Babysalmesang, lektiecafé mm.
Familienyt Haderslev Domsogn

Godt nytår!

Ja, det kunne man fristes til at sige efter så stor en ferie, som sommerferien er. Og nu begynder skolerne snart et nyt skoleår, så vi vover udsagnet. 
I Domsognet er sommeren brugt på at forberede de mange nye familietiltag, der venter indtil næste sommerferie. Så her kan du læse om genopstart af lektiecafé, lukning i Legestuen, familiegudstjenester, Krummer i kirken, få pladser på babysalmesang, børnekonfirmander og andre familierelevante nyheder.
Selvom knapt 150 allerede modtager FamilieNYT, vil vi gerne sprede kendskabet til mailen. Brug gerne knappen "Send mailen til en ven" nederst i mailen under den røde boks, og lad dem få mulighed for at tilmelde sig her.

Familiekalender


Krummer i kirken - sidste tirsdag i måneden
Efteråret 2013
27.08
24.09
29.10
26.11
17.12
 
Legestuen åbner hver torsdag kl. 9.30-12 fra 8/8. Mandage - når der er fundet frivillige. Læs artiklen til højre.

Lektiecaféen åbner tirsdag 13/8 kl. 13.30.

Børneklubben Varbergparken åbner tirsdag 13/8 kl. 14.30-16.30.

Børnekonfirmander starter 8/9 kl. 13 i Hertug Hans Kirke. Husk tilmelding.

FamilieHøstgudstjeneste med De grønne pigespejdere 18/9 kl. 10 i Hertug Hans Kirke.

SmåbørnsHøstgudstjeneste Torsdag 19/9 kl. 10 i Domkirken.

Børne- og familiefolder

Husk du kan altid se omtale af alle Domsognets børne- og familietilbud samlet i folderen her.
 

Skal Legestuen lukke mandag

Indskrænket åbningstid uden frivillig hjælp

Legestuen søger frivillig hjælp mandag.Det er meget populært at komme i kirkernes legestuer. I Domsognet har vi haft åbent to gange om ugen i Kirkeladen, men som så mange andre steder er der også omstruktureringer i kirken. Derfor er der risiko for en indskrænket åbningstid for de mange børn og deres forældre, med mindre frivillige melder sig.
- Kirkens børnearbejde er utroligt vigtigt! Ofte møder vi familierne første gang i Legestuen, og der er virkelig brug for os. Men hvis Legestuen fortsat skal kunne holde åbent om mandagen, er vi nødt til at få hjælp fra frivillige. Jeg håber vi kan mobilisere et team af frivillige, der deles om vagterne mandag formiddage kl. 9.15-12, fortæller Domsognets koordinerende sognemedhjælper, Henrik Engelbrekt Refshauge. Læs mere.

Lektiecafé

Der var få børn, men gode anmeldelser

På trods af ringe besøg af børn i det første halvår Domsognets lektiecafé var åben, åbner den igen i det nye skoleår.
-Lektiecaféen åbner midt i august Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse i juni og juli, og på besvarelserne kan vi tydeligt se et stort ønske om at have en lektiecafé. Derfor starter caféen op igen, men formentligt med færre dage og forlænget åbningstid. Som det ser ud nu vil vi prøve at lave frivillig bemanding tirsdag-torsdag kl. 13.30-16. Lektiecaféen er stadigt placeret i KFUM og KFUKs dejlige lokaler Café Laden på Domkirkepladsen. Læs mere.
 

Kirkequiz

Børnequiz på tre sprog

Normalt kan det være kedeligt for børnene at kigge på kirker i sommerferien, men sådan er det heldigvis ikke i Domkirken. 
Kirketjener-Betina har taget initiativ til at få oversat en kirkequiz til tysk og engelsk, og siden har det vrimlet med børn, der ville løse opgaverne.
Hele august kan du også nå at løse opgaven, hvor vi trækker lod om en gave i starten af september. Læs mere i Lokalavisen.

Babysalmesang

BabysalmesangFå pladser tilbage på septemberholdet

Forældre med børn i alderen 2-10 måneder indbydes til babysalmesang i provstiets kirker.
I Haderslev Domkirke starter holdet onsdag 18. september, og kører 8 onsdage kl. 10.00-11.00. Der er plads til 
15 på holdet, og du skal tilmelde dig senest 1. september på Kirkekontoret.
Instruktører er koordinerende sognemedhjælper Henrik Engelbrekt Refshauge og organist Kristian Lumholdt, og det er gratis at deltage. Læs mere om hvorfor babysalmesang er så sundt for dig og dit barn. Se den nye flotte fællesfolder.

Børnekonfirmander

Børn i 3. klasse søges til opdagelsesrejse

Her er spændende oplevelse, utrolige historier, lækker forfriskning, og så er det gratis at være med.
Gå på opdagelse i kirken med Henrik, Kirsten og Henning som guider, og lær kirken at kende på en sjov måde. Læs mere.
Hjortebrougen var en kæmpe succes!
Cirkustemaet gav kreativiteten og legeglæden et stort boost, da en stor flok børn og frivillige legede en hel uge i uge 27. Se dejlige billeder her.
Bliv ven med Domsognet på Facebook og få en masse spændende og relevante nyheder, oplevelser og idéer til en dybere, sjovere og mere forståelig hverdag. | Send mailen til en ven 
Email Marketing Powered by Mailchimp

Copyright © 2013 Haderslev Domsogn, All rights reserved.
Slet dig fra dette nyhedsbrev | opdater dine subskriptionsoplysninger