Copy
Kære <<Fornavn>>

Chokket efter det amerikanske jordskælvsvalg har måske fortaget sig. Vores venner i USA græder. Og alligevel bliver det jul. Måske en eftertænksomhedens jul. Og snart et nyt år.
I dette nyhedsbrev vil vi orientere om de workshops, seminarer og kurser, der er på programmet det næste halve år.

Apropos det amerikanske valg får vi igen besøg af professor i filosofi Todd May, der afholder 2 workshops. Han skriver jævnligt en klumme i New York Times’ filosofi-tillæg The Stone. Og han er både stærkt rystet og berørt af det amerikanske valg. Han kommer helt sikkert til at give en førstehåndsberetning om, hvad der sker i sydstaten South Carolina, hvor han bor. Han er faktisk bange for sin families sikkerhed nu, hvor den stærke vind fra højre raser.

December

Todd May afholder en workshop om Selvbedrag den 8. december 2016.
Læs mere - klik her.

og en workshop om Kærlighed den 9. december 2016.
Læs mere - klik her.
Der er et begrænset antal pladser på begge workshops.
Pris 500,- inkl. moms.

Februar

Lone Kaae Morell afholder workshoppen:

Lad alvorlige ulykker styrke fællesskabet Workshoppen tager udgangspunkt i Lones erfaringer med at assistere på efterskoler og andre institutioner med unge, hvor der er sket alvorlige ulykker og dødsfald. Men temaet er relevant for alle, der arbejder med kriser og ulykker.
Deltagerpris kr. 4000,- inkl. moms.
Der gives halv pris ved 2 eller flere tilmeldinger fra samme arbejdsplads.

Marts

I samarbejde med Alternativet afholder DISPUK en stor konference med temaet: Psykiatri uden medicin fredag den 3. marts 2017 i Fællessalen på Christiansborg. Der vil være oplæg fra:
  • Mette Askov (tidligere patient i psykiatrien)
  • Robert Whitaker (verdenskendt videnskabsjournalist, der bl.a. har skrevet bogen Den psykiatriske epidemi)
  • Anette Holmgren (psykolog med speciale i arbejdet med traumer og seksuelle overgreb)
  • Peter Götzsche (verdenskapacitet, professor dr. med. og leder af det danske Cochrane-center på Rigshospitalet; især kendt for sin afsløring af løgnene om psykofarmaka, som ingen har kunnet tilbagevise, og sin påvisning af medicinalindustriens fusk og kriminelle metoder) og
  • Allan Holmgren (mag.art. i psykologi og ekspert i familieterapi ved alvorlige psykiske lidelser)

Deltagerpris kr. 300,- inkl. moms. Læs mere - klik her.
Robert Whitaker afholder sin egen workshop Psykiatri uden medicin - Psykiatriens bedrag i DISPUK tirsdag den 7. marts, hvor han får mere tid til at fortælle om sine undersøgelser, og al den dokumentation han har samlet omkring den måde, som der bliver ordineret medicin på i psykiatrien.
Læs mere - klik her

Maj

Todd May vil ligesom sidste år lede en studiegruppe. Også dette år vil der være fokus på en indkredsning af neoliberalismen. Gruppen vil mødes seks onsdage kl. 16.30-18.30 fra uge 20 (17. maj 2017). Der vil blive læst forskellige tekster på engelsk og ikke bare en enkelt bog. Mere om dette i et senere nyhedsbrev.

Juni

Vores Grundlovsseminar afholdes efter selve Grundlovsdag, tirsdag den 6. juni, 2017, kl. 9.30-16. Temaet er Demokrati og populisme. Der vil være oplæg fra professor Ole Fogh Kirkeby, der bliver interviewet af Allan Holmgren, professor Christian Rostbøll, professor Todd May samt politisk leder af Alternativet Uffe Ellebæk.
Seminaret afholdes i Snekkersten.
Deltagerpris kr. 500,- inkl. moms (max. 60 deltagere).
Læs mere - klik her.

August

Vi får besøg af en af mest fremtrædende psykologer de sidste 50 år i USA Carol Gilligan, der netop er blevet 80 år. Hun revolutionerede psykologien med sin bog In Another Voice, der gjorde opmærksom på kønsdiskriminationen den vestlige psykologi.
Hun underviser stadig og er især kendt for sin forskningsmetode: Narrative interviewing.
Carol Gilligan afholder disse workshops:
  • Narrative Interviewing
    - torsdag den 31. august 2017
  • Feminisme, psykologi og terapi
    - fredag den 1. september 2017
Mere om dette i næste Nyhedsbrev, men sæt allerede kryds i kalenderen nu.

Vi får også besøg af James Gilligan, der blev verdens kendt med bogen Violence – Reflections on our Deathliest Epidemic. Han afholder følgende workshops:
  • Vold, skam og skyld
    - torsdag den 31. august 2017
  • Politikere – hvorfor mange af dem er farlige
    - fredag den 1. september 2017
Mere om James Gilligans workshops i næste Nyhedsbrev.
Vi ses i DISPUK.
 
Bedste hilsner fra alle i DISPUK
Share
Tweet
Forward
Copyright © 2016 DISPUK, Alle rettigheder forbeholdes DISPUK.

Vores adresse er:
DISPUK
Snekkersten Stationsvej 13
3070 Snekkersten

dispuk@dispuk.dk

Hvis du ikke vil modtage vores nyhedsbrev mere, så klik her

Email Marketing Powered by Mailchimp