Øget fokus på stress
Stress er et populært tema i medierne på nuværende tidspunkt, med TV2s kampagne De pressede Danskere i spidsen. Vores helt egen Rikke Berg har bidraget til debatten ved at komme med sit syn og viden på området i en artikel til Ekstra Bladet, som du kan læse mere om her. Vi er selvfølgelig glade for at der kommer mere fokus på stress som er et af de hurtigst voksende udfordringer.
Det har også betydet at der er sket meget i SoSimple den seneste tid. Vi har blandt andet afholdt et stort arrangement om mindfulness. Her kunne du høre nærmere om mindfulness som forandringsagent i organisationer. Dette kan du læse meget mere om nedenfor, ligesom du også kan få råd til, hvordan du skal forholde dig til en som har stress.
Hvordan forholder du dig til en stressramt?
I debatten om stress er der ofte en betydningsfuld vinkel der bliver glemt: Nemlig hvad man som person, der har en relation til en stressramt, kan gøre. Det kan lyde banalt. Og det er det måske også, men det er en problemstilling vi ofte hører fra flere stressramte: At deres pårørende trækker sig væk eller reagere anderledes end normalt. Det er også svært at være pårørende til en stresssramt.
For hvad siger du, hvordan reagerer du uden at åbne op for noget du ikke føler du kan lukke igen, og blander du dig egentlig i noget som du måske slet ikke burde blande dig i? Det er vores erfaring at der ofte slet ikke skal præsteres ret meget - for vi har allerede de nødvendige menneskelige kvaliteter i os.
Først og fremmest handler det om at have tillid til at folk selv kan sige fra, frem for at handle ud fra den typiske danske berøringsangst.
Helt konkret er her en række råd til hvad du kan gøre
- Tale om situationen
- Det er ok at spørge ind til alle personer i netværket og udvise omsorg – også kollegaer, bekendte, chefer, venner eller andre.
- Selvom den du har relation til er stressramt, betyder det ikke at du skal tage afstand eller tage uhensigtsmæssig hensyn til personen. Det er ok stadig at give personen opgaver, invitere til møder og andet.
- Det er vigtigt du er åben og bibeholder den relation I har til hinanden.
- Det værste du kan gøre er at trække dig væk, så den stressramte efterlades helt til sig selv.
Med disse enkle råd, håber vi at det bliver nemmere at kende en der har stress. Kender du en der har stress eller overvejer du om du selv er ved at få det, er du velkommen til at tage kontakt til os til en uformel og uforpligtende samtale.
|